Dette indlæg er AI-assisteret og gennemlæst af Simon Grevang. Indholdet afspejler praksisnær erfaring med bestyrelsesarbejde i danske SMV'er.
Selskabsloven og bestyrelse er et emne, som mange SMV-direktører og bestyrelsesmedlemmer helst vil holde sig langt fra. Det lyder tungt, det lyder kedeligt, og det lyder som noget, man overlader til advokaten. Men selskabsloven indeholder en række helt konkrete krav til dig og din bestyrelse. Krav som du ikke kan delegere væk, og som kan få alvorlige konsekvenser, hvis du ignorerer dem.
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste paragraffer i selskabsloven, som enhver SMV-direktør og bestyrelsesmedlem bør kende. Vi forklarer dem i plain dansk, giver konkrete eksempler fra virkeligheden og peger på, hvor de fleste SMV-bestyrelser typisk snubler. Du behøver ikke være jurist for at forstå det her, men du er nødt til at forstå det.
Vil du have et bredere overblik over hele det juridiske ansvarsbillede, anbefaler vi at starte med vores Bestyrelsesansvar og jura: hvad enhver SMV-direktør bør vide, som danner rammen for denne artikel.
Selskabsloven i korte træk: hvad er det egentlig?
Selskabsloven (officielt Lov om aktie- og anpartsselskaber) trådte i kraft den 1. marts 2010 og afløste den gamle aktieselskabslov og anpartsselskabslov. Den samler reglerne for både A/S og ApS i ét regelsæt og er siden blevet opdateret adskillige gange.
Loven regulerer alt fra stiftelse og kapitalforhold til ledelsesansvar, generalforsamlinger og likvidation. For dig som SMV-direktør eller bestyrelsesmedlem er det primært kapitel 7 om ledelsen, kapitel 6 om generalforsamlingen samt kapitel 10 og 11 om kapitalforhøjelser og kapitalafgang, der er relevante i hverdagen.
Loven gælder for alle anparts- og aktieselskaber i Danmark, uanset størrelse. Det betyder, at et lille familieejede ApS med tre ansatte er underlagt præcis de samme grundlæggende pligter som et mellemstort produktionsselskab med 200 medarbejdere. Størrelsen ændrer ikke pligterne, kun kompleksiteten i at efterleve dem.
En vigtig pointe: selskabsloven er ikke udtømmende. Den suppleres af årsregnskabsloven, bogføringsloven, konkursloven og en lang række branchespecifikke regler. Men selskabsloven er fundamentet, og det er dér, vi starter.
Paragraf 115: bestyrelsens overordnede opgaver
Selskabslovens paragraf 115 er den centrale bestemmelse om bestyrelsens opgaver i kapitalselskaber med en bestyrelse. Den siger i korte træk, at bestyrelsen skal:
- Fastlægge selskabets overordnede strategi og mål
- Sikre en forsvarlig organisation af selskabet
- Overvåge direktionens arbejde
- Sikre, at bogføring og regnskabsaflæggelse sker korrekt
- Sikre, at selskabet har tilstrækkelig likviditet
Paragraf 115 gælder både for A/S og ApS, der har en bestyrelse. Et ApS kan efter paragraf 111 nøjes med en direktion uden bestyrelse, og så påhviler de tilsvarende pligter direktionen efter paragraf 117 og 118.
Det, der er vigtigt at forstå her, er ordet 'overordnet'. Bestyrelsen skal ikke sidde og styre den daglige drift. Det er direktionens job. Men bestyrelsen skal sikre, at rammen er på plads, at strategien er klar, og at direktionen leverer inden for den ramme.
I praksis er rigtig mange SMV-bestyrelser enten for passive (de nikker til alt direktøren foreslår) eller for operative (de blander sig i alt og underminerer direktøren). Begge yderpunkter er problematiske og kan i princippet udgøre en overtrædelse af selskabsloven, fordi bestyrelsen enten forsømmer sin tilsynspligt eller overtræder sin kompetence.
Et konkret eksempel: Et produktionsselskab har en omsætning på 45 millioner kroner. Bestyrelsen holder fire møder om året og godkender direktørens oplæg uden egentlig diskussion. Direktøren indgår en leverandøraftale på 8 millioner kroner, som viser sig at være katastrofal for selskabets likviditet. Her kan bestyrelsen have et problem, fordi den ikke har udøvet reel tilsynspligt, selv om den formelt set har holdt møderne.
Forsvarlig egenkapital og likviditetspligten
En af de mest undervurderede pligter i selskabsloven er kravet om forsvarlig egenkapital. Paragraf 115, nr. 5, siger direkte, at bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Og her er den del, som rigtig mange SMV-direktører og bestyrelsesmedlemmer ikke er opmærksomme på: hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede selskabskapital, skal ledelsen sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter konstateringen. Her skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt foreslå tiltag, herunder selskabets opløsning. Det følger af paragraf 119.
I praksis betyder det, at bestyrelsen ikke kan sidde og vente på, at situationen løser sig selv. Den har en aktiv pligt til at handle og til at kommunikere med ejerne, når det går skævt.
Hvad sker der, hvis bestyrelsen ikke gør det? Her træder erstatningsansvaret ind. Hvis selskabet efterfølgende går konkurs, og kurator eller kreditorerne kan dokumentere, at bestyrelsen burde have handlet tidligere, kan bestyrelsesmedlemmerne stå med et personligt erstatningsansvar. Det er ikke en hypotetisk risiko. Det er sket i dansk retspraksis adskillige gange.
En tommelfingerregel: overvåg egenkapitalen løbende, ikke kun når årsregnskabet foreligger. Brug kvartalsvise ledelsesrapporter som minimum. Har I ikke det setup på plads endnu, er det første punkt på næste bestyrelsesmødes dagsorden.
Direktionsinstruks og kompetencefordelingen
Selskabsloven kræver ikke eksplicit, at bestyrelsen udsteder en skriftlig direktionsinstruks, men det er stærkt anbefalet, og det er en naturlig konsekvens af paragraf 115's krav om forsvarlig organisation.
En direktionsinstruks fastlægger, hvad direktøren må beslutte selvstændigt, og hvad der kræver bestyrelsens godkendelse. Typisk indeholder den grænser for:
- Investeringer over en bestemt beløbsgrænse (fx 500.000 kroner)
- Ansættelse og afskedigelse af nøglepersoner
- Indgåelse af kontrakter over en bestemt størrelse
- Optagelse af lån eller stilling af sikkerhed
- Indgåelse af joint ventures eller partnerskaber
Mange SMV-bestyrelser har aldrig lavet en direktionsinstruks. Det er et problem, fordi det er uklart, hvad direktøren egentlig har mandat til. Og den uklarhed kan skabe konflikter og i værste fald juridisk ansvar.
Tag et eksempel: en direktør underskriver en lejekontrakt på et nyt kontorlokale til 1,2 millioner kroner om året. Ingen i bestyrelsen vidste det, før fakturaen kom. Selskabet kan ikke bære lejen, og det ender i en likviditetskrise. Hvem har ansvaret her? Svaret er komplekst, men det starter med, at bestyrelsen ikke har haft en klar instruks på plads.
Habilitetsregler og interessekonflikter
Selskabslovens paragraf 131 handler om inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål, der vedrører aftaler mellem selskabet og det pågældende bestyrelsesmedlem selv eller aftaler med andre selskaber, som bestyrelsesmedlemmet har en væsentlig interesse i.
Det lyder simpelt, men i praksis bliver reglen tit brudt i SMV-bestyrelser. Typisk sker det, fordi ingen har tænkt over det.
Et klassisk eksempel: en familieejet virksomhed har en bestyrelse bestående af far, mor og to sønner. Far sidder også i bestyrelsen for en leverandørvirksomhed, som familiefirmaet bruger. Hver gang bestyrelsen diskuterer indkøbsbetingelser med den leverandør, er far inhabil og bør forlade mødet. Det sker sjældent i praksis.
Konsekvenserne af at bryde habilitetsreglerne kan være, at beslutningen er ugyldig, at der opstår erstatningsansvar, og at det i alvorlige tilfælde kan kvalificere som et strafbart forhold. Det er ikke noget at tage let på.
Hvad gør du i praksis? Sæt habilitetsemnet på som fast punkt i jeres forretningsorden. Lav en liste over, hvilke bestyrelsesmedlemmer der har interesser i hvilke samarbejdspartnere, og opdater den løbende. Det tager ikke lang tid, og det kan spare jer for store problemer.
Tavshedspligt og informationshåndtering
Selskabslovens paragraf 132 fastslår, at medlemmer af bestyrelsen og direktører ikke uberettiget må videregive, hvad de har fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv. Pligten understøttes af den almindelige loyalitetspligt over for selskabet. I praksis betyder det, at bestyrelsesmedlemmer ikke må videregive fortrolige oplysninger om selskabet til tredjeparter.
For SMV-bestyrelser er det særligt relevant i to situationer:
Situation 1: det siddende bestyrelsesmedlem med andre hverv. Hvis et bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelser for flere virksomheder (herunder konkurrenter eller samarbejdspartnere), er der en reel risiko for, at informationer utilsigtet vandrer på tværs. Det er ikke nok at have gode intentioner. Der skal være klare procedurer.
Situation 2: det afgåede bestyrelsesmedlem. Tavshedspligten ophører ikke, når man træder ud af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem, der fratræder og efterfølgende videregiver selskabets strategiske planer til en konkurrent, kan stå med et erstatningsansvar efter lov om forretningshemmeligheder, som i 2018 afløste markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder.
Et praktisk råd: få alle bestyrelsesmedlemmer til at underskrive en fortrolighedsaftale, når de tiltræder. Den behøver ikke være lang. To sider er nok. Men den sender et klart signal om, at I tager informationshåndtering seriøst.
Bestyrelsesmøder og referater: hvad kræver loven?
Selskabsloven stiller faktisk ikke krav om, hvor mange gange bestyrelsen skal mødes om året. Det afgørende er, at bestyrelsen mødes 'så ofte, som forholdene kræver det', som det formuleres i praksis. For de fleste SMV'er vil faste, regelmæssige møder være et rimeligt minimum, men det afhænger af selskabets situation.
Til gengæld stiller loven klare krav til referater. Paragraf 128 siger, at der skal føres en protokol over forhandlingerne, når bestyrelsen har flere medlemmer, og at protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Som selskabsdokument skal protokollen efter paragraf 17 opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, den vedrører.
I praksis er der to typiske fejl i SMV-bestyrelser:
Fejl 1: der føres ingen referater. Det sker overraskende ofte, særligt i mindre familiefirmaer, hvor bestyrelsen og ejerkredsen er identisk. 'Vi ved jo godt, hvad vi har besluttet,' er en typisk begrundelse. Det er en farlig holdning. Hvis selskabet kommer i vanskeligheder, og en kurator eller kreditor begynder at stille spørgsmål, er manglende referater et alvorligt rødt flag.
Fejl 2: referaterne er så kortfattede, at de er ubrugelige. Et referat, der blot siger 'bestyrelsen godkendte årsregnskabet', dokumenterer ikke, at bestyrelsen reelt har behandlet regnskabet. Et godt referat beskriver, hvilke spørgsmål der blev rejst, hvilke forklaringer direktionen gav, og hvad den endelige konklusion var.
Vil du vide mere om, hvordan du dokumenterer og minimerer din risiko som bestyrelsesmedlem? Læs vores artikel om Sådan minimerer du din personlige risiko i bestyrelsen, hvor vi går i dybden med de praktiske tiltag.
Kapitalkrav og generalforsamlingens rolle
Selskabsloven stiller minimumskrav til selskabskapitalen. For et anpartsselskab er minimumskravet 20.000 kroner, mens det for et aktieselskab er 400.000 kroner. Men disse tal er minimumsgrænser, og de siger intet om, hvad der er tilstrækkeligt for netop dit selskab.
Det centrale spørgsmål er ikke, om I teknisk set overholder minimumskravet, men om jeres egenkapital er forsvarlig set i forhold til selskabets aktiviteter og risici. Det er en konkret vurdering, som bestyrelsen skal foretage løbende.
Generalforsamlingen spiller en vigtig rolle i kapitalstyringen. Det er generalforsamlingen, der kan beslutte kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse, og det er generalforsamlingen, der godkender årsregnskabet og dermed den officielle bekræftelse af selskabets kapitalgrundlag.
En praktisk pointe: mange SMV-direktører betragter generalforsamlingen som en formalitet: en hurtig begivenhed, der afvikles på 20 minutter, fordi alle kender hinanden og er enige om alt. Men generalforsamlingen er det forum, hvor bestyrelsen aflægger regnskab over for ejerne. Hvis generalforsamlingen ikke fungerer ordentligt, mister ejerne et vigtigt kontrolredskab, og bestyrelsen slipper måske for vigtige spørgsmål, som den burde stå til ansvar for.
Lån til ledelsesmedlemmer: en fælde mange falder i
Her er en regel, som mange ikke har opdaget er ændret: selskabslovens regler om lån til kapitalejere og ledelse i paragraf 210-212 blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025. Et ulovligt lån ydet før den dato er dog fortsat ulovligt.
Skattereglerne er derimod ikke ændret. Efter ligningslovens paragraf 16 E behandles lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse skattemæssigt som en hævning uden tilbagebetalingspligt og beskattes som løn eller udbytte.
Bestyrelsen skal desuden fortsat påse, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt (paragraf 115), og ledelsen må ikke foretage dispositioner, der giver visse kapitalejere en utilbørlig fordel (paragraf 127).
I praksis sker overtrædelserne typisk på to måder:
Mellemregninger der vokser sig for store. En direktør, der også er ejer, trækker løbende penge ud af selskabet via en mellemregningskonto. Hvis den saldo, direktøren skylder selskabet, vokser til et beløb, der reelt fungerer som et lån, kan det for en hovedaktionær blive beskattet som løn eller udbytte. Skattevæsenet er opmærksom på dette.
Selskabet betaler private udgifter for ledelsesmedlemmet. Hvis selskabet betaler for et bestyrelsesmedlems private ferie, renovering af privatbolig eller lignende uden, at det er en del af en godkendt lønpakke, kan det få skattemæssige konsekvenser og i værste fald være en utilbørlig disposition.
Konsekvenserne kan være alvorlige: lån til hovedaktionærer beskattes som løn eller udbytte, og et uforsvarligt lån kan udløse erstatningsansvar for ledelsen. Læs mere om de personlige konsekvenser i vores artikel om Hvad er dit personlige ansvar som bestyrelsesmedlem?
Bestyrelsens ansvar ved nærtstående transaktioner
Nærtstående transaktioner (det vil sige handler mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller disses familiemedlemmer) er et område, der kræver særlig opmærksomhed i selskabsretten.
Selskabsloven indeholder ikke et generelt forbud mod sådanne transaktioner, men de skal ske på armslængdevilkår, og bestyrelsen har en særlig pligt til at sikre, at selskabets interesser ikke tilsidesættes til fordel for enkeltpersoners private interesser.
I 2019 blev der indsat nye regler om væsentlige transaktioner med nærtstående parter i selskabsloven for børsnoterede aktieselskaber (paragraf 139 d), men principperne er relevante for alle selskaber: handler med nærtstående skal dokumenteres, prissættes korrekt og behandles med den nødvendige uafhængighed i bestyrelsen.
For en typisk SMV kan nærtstående transaktioner fx dreje sig om:
- Selskabets leje af ejerens private ejendom
- Selskabets køb af ydelser fra ejerens ægtefælles virksomhed
- Selskabets salg af aktiver til en ejerrelateret virksomhed til under markedspris
Alle disse situationer kræver, at bestyrelsen aktivt tager stilling og dokumenterer, at transaktionen sker på markedsvilkår. Gør den ikke det, risikerer bestyrelsesmedlemmerne at hæfte for det tab, selskabet lider.
Hvornår begynder ansvaret, og hvornår slutter det?
Et typisk spørgsmål: 'Jeg er kun med i bestyrelsen for et halvt år. Er jeg ansvarlig for det, der skete inden, jeg trådte til?'
Svaret er i udgangspunktet nej. Dit ansvar begynder, når du tiltræder, og slutter, når du fratræder. Men der er vigtige nuancer:
Fortsætteransvar: Hvis du overtager en bestyrelse, der allerede er i problemer, og du ikke reagerer på de problemer du kender eller burde kende til, kan du blive ansvarlig for skader, der udspringer af disse problemer, selv om de opstod inden din tiltrædelse. Du er med andre ord forpligtet til at sætte dig ind i selskabets situation, når du tiltræder, og handle, hvis du finder noget bekymrende.
Fratrædelsesproblematikken: Hvis du fratræder bestyrelsen, fordi du er uenig i en beslutning, befrier det dig ikke automatisk for ansvar. Ansvaret afhænger af, hvad du vidste, hvornår du vidste det, og om du handlede korrekt givet din viden. At stemme imod en beslutning i protokollen og efterfølgende fratræde er den stærkeste måde at beskytte sig på, men det er ikke en garanti.
Vil du forstå de fulde konsekvenser af erstatningsansvaret? Vores artikel om Hvornår er et bestyrelsesmedlem personligt erstatningsansvarlig? giver en detaljeret gennemgang af de situationer, domstolene har vurderet.
De fem mest almindelige fejl SMV-bestyrelser begår
Der er fem fejl, som går igen og igen:
Fejl 1: bestyrelsen er for ens. Mange SMV-bestyrelser er sammensat af folk, der kender hinanden, er enige om det meste og ikke udfordrer hinanden. Det er rart socialt, men det er en juridisk og strategisk risiko. Bestyrelsen skal have kompetencerne til at udøve reel kontrol.
Fejl 2: ingen forretningsorden. Uden en forretningsorden er det uklart, hvem der har mandat til hvad. Det fører til konflikter og til, at beslutninger træffes uden den nødvendige formelle godkendelse.
Fejl 3: likviditeten overvåges ikke løbende. Bestyrelsen ser kun tallene, når årsregnskabet fremlægges. Det er alt for sent, hvis der er problemer undervejs.
Fejl 4: interessekonflikter håndteres ikke. Som beskrevet ovenfor bliver inhabilitetsreglerne tit brudt, typisk af uvidenhed.
Fejl 5: man tror, at ansvarsforsikringen dækker alt. En bestyrelsesansvarsforsikring er vigtig, men den dækker ikke forsætlige handlinger eller grov uagtsomhed. Den er et sikkerhedsnet, ikke en fritagelse for at opføre sig ansvarligt. Læs mere om, hvad forsikringen faktisk dækker, i vores artikel om Sådan sikrer du dig med en bestyrelsesansvarsforsikring.
Sådan bruger du BoardPanel til at holde styr på de juridiske pligter
At kende reglerne er én ting. At efterleve dem løbende i en travl SMV-hverdag er en anden. Det kræver struktur, dokumentation og nogen, der holder dig ansvarlig.
BoardPanel er en AI-drevet bestyrelsesplatform, der er bygget til netop det. Med BoardPanel får du adgang til et AI-bestyrelsespanel ledet af AI-formand Morten Krarup og fire specialiserede AI-rådgivere: Strategen, CFO'en, CMO'en og Djævelens Advokat.
Djævelens Advokat er særligt relevant i en juridisk kontekst. Den er designet til at stille de ubehagelige spørgsmål og udfordre dine antagelser, præcis som et kritisk bestyrelsesmedlem bør gøre. Vil du fx teste, om din direktionsinstruks er fyldestgørende, om jeres habilitetsregler er på plads, eller om selskabets likviditetsstyring lever op til selskabslovens krav, er Djævelens Advokat det rette værktøj.
Med BoardPanel kan du:
- Holde strukturerede bestyrelsesmøder med AI-panelet, der sikrer, at alle vigtige punkter behandles
- Uploade board packs og få panelets analyse og vurdering
- Generere formelle mødereferater, der dokumenterer bestyrelsens behandling af sager
- Bruge CFO'ens perspektiv til at holde øje med kapital og likviditet løbende
BoardPanel er ikke en matchmaking-platform og sætter dig ikke i kontakt med menneskelige rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer. Al rådgivning sker via AI-panelet. Det er tilgængeligt, når du har brug for det, uden ventetid og uden timepris.
Start med AI-panelet på boardpanel.dk og se, hvad et struktureret bestyrelsesarbejde kan gøre for din SMV.
Kilder og yderligere læsning
- Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), LBK nr. 331 af 20/03/2025 med senere ændringer, retsinformation.dk
- Erhvervsstyrelsen: vejledning om selskabsloven for SMV'er, erst.dk
- Werlauff, Erik: 'Selskabsret'
- Erhvervsstyrelsens årsstatistik over tvangsopløsninger og konkursbehandlinger, 2022-2023
- Højesteret og Sø- og Handelsrettens praksis om bestyrelsesansvar
FAQ — de 10 vigtigste
spørgsmål
Selskabslovens paragraf 115 fastslår, at bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategi, sikre en forsvarlig organisation, overvåge direktionen og sikre korrekt bogføring og tilstrækkelig likviditet. Det er overordnede pligter. Bestyrelsen skal ikke styre den daglige drift, men sikre at rammerne er på plads og at direktionen leverer inden for dem.
Selskabsloven stiller ikke et eksplicit krav til antal møder. Bestyrelsen skal mødes 'så ofte, som forholdene kræver'. For de fleste SMV'er er faste, regelmæssige møder et rimeligt minimum. Er selskabet i en kritisk situation (fx likviditetsproblemer eller en større transaktion), skal bestyrelsen mødes hyppigere. Manglende møder i en krisesituation kan udgøre en overtrædelse af tilsynspligten.
Ja. Når bestyrelsen har flere medlemmer, kræver selskabslovens paragraf 128, at der føres protokol over forhandlingerne. Protokollen skal underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og som selskabsdokument opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, den vedrører (paragraf 17). Et godt referat beskriver ikke bare beslutningerne, men også de spørgsmål der blev rejst og de forklaringer direktionen gav, så man kan dokumentere, at bestyrelsen reelt har behandlet sagerne.
Paragraf 131 i selskabsloven siger, at et bestyrelsesmedlem ikke må deltage i behandlingen af sager, der vedrører aftaler med bestyrelsesmedlemmet selv eller selskaber, som bestyrelsesmedlemmet har en væsentlig interesse i. Reglen bliver tit brudt i SMV-bestyrelser, typisk fordi ingen har tænkt over det. En forretningsorden med klare habilitetsregler forebygger problemet.
Hvis det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af den tegnede selskabskapital, kræver selskabslovens paragraf 119, at ledelsen sikrer, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter konstateringen, hvor den redegør for selskabets stilling. Bestyrelsen kan ikke afvente situationen. Den har en aktiv pligt til at handle og kommunikere med ejerne. Undlader bestyrelsen det, kan den ifalde erstatningsansvar over for kreditorer og aktionærer.
Selskabslovens regler om lån til kapitalejere og ledelse i paragraf 210-212 blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025. Et ulovligt lån ydet før den dato er dog fortsat ulovligt. Skattereglerne gælder stadig: efter ligningslovens paragraf 16 E beskattes lån til en hovedaktionær som løn eller udbytte. Bestyrelsen skal også sikre, at lånet er forsvarligt for selskabet. Mellemregninger, der vokser til reelle lån, er en typisk faldgrube.
En direktionsinstruks er et dokument, der fastlægger, hvad direktøren må beslutte selvstændigt, og hvad der kræver bestyrelsens godkendelse. Den er ikke eksplicit lovpligtig, men er en naturlig konsekvens af selskabslovens krav om forsvarlig organisation. Uden en klar instruks er det uklart, hvilke beføjelser direktøren har, og det kan i en konfliktsituation føre til, at beslutninger er ugyldige eller at ansvaret bliver uklart.
Ansvaret begynder ved tiltrædelsen. Men et nyt bestyrelsesmedlem har pligt til at sætte sig ind i selskabets situation og handle, hvis der er kendte problemer. Fortsættes en problematisk kurs uden reaktion, kan det nye bestyrelsesmedlem blive medhæftende for skader, der udspringer af disse problemer, selv om de opstod inden tiltrædelsen. At undersøge selskabets stilling grundigt ved tiltrædelse er derfor afgørende.
Bestyrelsen har pligt til at sikre, at handler med ejere, ledelse og disses nærtstående sker på armslængdevilkår. Sker de ikke det, kan bestyrelsen hæfte for det tab, selskabet lider. Transaktionerne skal dokumenteres og prissættes korrekt. Bestyrelsesmedlemmer med interesser i modparten er inhabile og skal forlade behandlingen af sagen. Manglende dokumentation er i sig selv et rødt flag ved en eventuel kurator-gennemgang.
Nej. En bestyrelsesansvarsforsikring dækker typisk uagtsomhedsfejl, men ikke forsætlige handlinger eller grov uagtsomhed. Den dækker heller ikke bøder og strafferetlige konsekvenser. Forsikringen er et vigtigt sikkerhedsnet, men den erstatter ikke ordentligt bestyrelsesarbejde. Prisen varierer afhængigt af selskabets størrelse og risikoprofil.
